{"entities":{"Q2590965":{"pageid":2601708,"ns":120,"title":"Item:Q2590965","lastrevid":44423655,"modified":"2025-11-22T20:16:08Z","type":"item","id":"Q2590965","labels":{"en":{"language":"en","value":"Sur l'\u00e9quation diff\u00e9rentielle des sinus du \\(3^{\\text{e}}\\) ordre."}},"descriptions":{"en":{"language":"en","value":"scientific article; zbMATH DE number 2510412"}},"aliases":{},"claims":{"P31":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P31","hash":"fd5912e4dab4b881a8eb0eb27e7893fef55176ad","datavalue":{"value":{"entity-type":"item","numeric-id":56887,"id":"Q56887"},"type":"wikibase-entityid"},"datatype":"wikibase-item"},"type":"statement","id":"Q2590965$F7C35BFF-6AF8-48D4-9C82-3AF1AAD5FCDE","rank":"normal"}],"P159":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P159","hash":"1842f14c57a4ae263c369b38c0c4ff0971f3c2e7","datavalue":{"value":{"text":"Sur l'\u00e9quation diff\u00e9rentielle des sinus du \\(3^{\\text{e}}\\) ordre.","language":"en"},"type":"monolingualtext"},"datatype":"monolingualtext"},"type":"statement","id":"Q2590965$B6B84ABF-A6D7-456F-AB2C-AF6E794B4932","rank":"normal"}],"P225":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P225","hash":"98b3f008da9e0b94d4f5af22b90e3606a71b0ac1","datavalue":{"value":"65.0277.04","type":"string"},"datatype":"external-id"},"type":"statement","id":"Q2590965$22F13CFC-7577-4BD3-B0C0-7825B0428F79","rank":"normal"}],"P16":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P16","hash":"06565eec4e8c503db09771d7d44c7a0dcdb17817","datavalue":{"value":{"entity-type":"item","numeric-id":568683,"id":"Q568683"},"type":"wikibase-entityid"},"datatype":"wikibase-item"},"type":"statement","id":"Q2590965$EE48BD11-34F3-489F-90D5-1570F2E20A0B","rank":"normal"}],"P200":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P200","hash":"3564fffbea34e6cdc8d4dfaafa1f98a44041b0cc","datavalue":{"value":{"entity-type":"item","numeric-id":558939,"id":"Q558939"},"type":"wikibase-entityid"},"datatype":"wikibase-item"},"type":"statement","id":"Q2590965$C7D0CB73-89CB-4222-A9FC-8AA0EA4C6C46","rank":"normal"}],"P28":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P28","hash":"c0e196ad60f00e64f313a942d594f41d77efe615","datavalue":{"value":{"time":"+1939-00-00T00:00:00Z","timezone":0,"before":0,"after":0,"precision":9,"calendarmodel":"http://www.wikidata.org/entity/Q1985727"},"type":"time"},"datatype":"time"},"type":"statement","id":"Q2590965$2BE9B67E-5715-4DFB-B121-EEA39A397778","rank":"normal"}],"P1448":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P1448","hash":"cbc1b3863bd3371dee6b3135a06eeef4d2044239","datavalue":{"value":"Die Sinus der dritten Ordnung sind definiert durch  \\[  3f_r(x)=e^x + \\varepsilon^r \\, e^{\\varepsilon x} + \\varepsilon^{2r} \\, e^{\\varepsilon^2 x} \\qquad (r=1,2,3),  \\]  wo \\(\\varepsilon^2 + \\varepsilon +1=0\\). Verf. macht auf die M\u00f6glichkeit der komplexen Multiplikation aufmerksam. Die Funktionen \\(f_r(mx)\\) \\((r=1,2,3)\\) lassen sich genau dann durch ein Polynom \\(Q(f_1, \\, f_2,\\, f_3)\\) darstellen, wenn \\(m\\) eine ganze Zahl des K\u00f6rpers \\(\\mathfrak{K}(\\varepsilon)\\) darstellt. Es ist z. B.:  \\[  f_3(i \\sqrt{3}x)= \\varepsilon f_1^3(x)+\\varepsilon^2 f_2^3(x)+ f_3^3(x).  \\]  Die Division mit einer ganzen reellen oder komplexen Zahl ergibt sich durch Elimination.  In der zweiten Note werden die Funktionen  \\[  3F_r(u)=\\wp(u-a)+\\varepsilon^r \\wp(u-\\varepsilon a) + \\varepsilon^{2r} \\wp (u-\\varepsilon^2 a) \\qquad (r=1,2,3)  \\]  betrachtet, wo \\(\\wp(u)\\) die Weierstra\u00dfsche elliptische Funktion mit den Invarianten \\(g_2 = 0\\), \\(g_3 = 1\\) bezeichnet. Setzt man:  \\[  x=-2\\left[ \\log \\, \\frac{\\sigma (a-u)}{\\sigma (a)} + \\varepsilon^2 \\log \\, \\frac{\\sigma(\\varepsilon a-u)}{\\sigma (\\varepsilon a)} + \\varepsilon \\log \\, \\frac{\\sigma(\\varepsilon^2 a-u)} {\\sigma (\\varepsilon^2 a)}\\right],  \\]  so wird:  \\[  y(x)=F_1(u), \\; y'(x)=F_2(u), \\; y''(x)=F_3(u).  \\]  Diese Funktionen sind wie die Sinus der dritten Ordnung L\u00f6sungen der Differentialgleichung  \\[  y^{\\prime \\prime 3} + y^{\\prime 3} + y^3 - 3 y y^{\\prime} y^{\\prime \\prime}=1  \\]  und lassen sich in einfachster Form durch Anwendung der \\(\\sigma\\)-Funktion darstellen. W\u00e4hrend aber die Kurve \\(y_r=f_r(x)\\) \\((r =1,2,3)\\) transzendent ist, ist die Kurve \\(y_r=F_r(u)\\) \\((r=1, 2, 3)\\) algebraisch.","type":"string"},"datatype":"string"},"type":"statement","id":"Q2590965$5BBD263A-FE25-4355-A766-74F9D477E2E3","rank":"normal"}],"P1451":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P1451","hash":"52212acd0a3c19fb8a8ff9ccba189524b2a74244","datavalue":{"value":"2510412","type":"string"},"datatype":"external-id"},"type":"statement","id":"Q2590965$0D09A107-A386-4C0E-8D46-81CFF20F01A5","rank":"normal"}],"P1460":[{"mainsnak":{"snaktype":"value","property":"P1460","hash":"57f7fea50d2ce1b39b695c4a1313582eed405e38","datavalue":{"value":{"entity-type":"item","numeric-id":5976449,"id":"Q5976449"},"type":"wikibase-entityid"},"datatype":"wikibase-item"},"type":"statement","id":"Q2590965$76711D2F-1FDB-415D-91E7-5EFC469F80E3","rank":"normal"}]},"sitelinks":{"mardi":{"site":"mardi","title":"Publication:2590965","badges":[],"url":"https://portal.mardi4nfdi.de/wiki/Publication:2590965"}}}}}